Pilgrimsvandringer

Pilgrimsvandring i Svanninge
Søndag den 5. januar 2020

Mødedato og -tidspunkt: Søndag den 5. januar 2020 kl. 10.
Mødested: P-pladsen v/Restaurant Skovlyst, Odensevej 169, 5600 Faaborg (Svanninge Bakker) – bus 111 og 141 Odense-Faaborg lige til døren.
Vandringens tema: Bekymringsløshed i naturen.
Distance: Ca. 12 km i let, kuperet terræn. 
Forventet afslutning: Ca. kl. 15.00.

Vi mødes på P-pladsen i Svanninge Bakker og vandrer til den nyrestaurerede Svanninge Kirke.
I kirken vil der være en andagt v/Fynsk Pilgrimsvandring, hvorefter menighedsrådsformand Benthe Rasmussen kort fortæller om kirkens historie og den nyligt gennemførte restaurering.

Fra kirken vandrer vi frem til festpladsen i Svanninge Bakker, hvor vi spiser vore madpakker. Herefter vil vi vandre i Svanninge Bjerge og bestige Lerbjerg, 126 m o.h. Det fjerdehøjeste punkt på Fyn. Efter vi har nydt udsigten på Lerbjerg, vandrer vi tilbage og slutter af på P-pladsen. 

Der vil være stillevandringer undervejs, blive givet nogle ord med på Vejen til refleksion over vandringens tema “bekymringsløshed i naturen”, fællesbøn og – sang. 
HUSK: Madpakke, drikkelse, gode, vandskyende vandresko/-støvler og påklædning efter vejret.
Der er et let traktement på P-pladsen, når vandringen er slut.
Pris kr. 30.
Tilmelding til vandringsleder Marianne Olesen senest fredag den 3. januar 2020 på sms 20891204, mail til: molesen02@gmail.com eller på Facebook.